Rul ned og se flere billeder

Voksne

Børn 0-11 år

Tobaksgaarden – Kulturhus i Assens

Oplev kultur i hjertet af Assens: Tobaksgaarden

Når du bor på CityCamp Assens Strand, har du kulturlivet lige i nærheden. Midt i Assens finder du Tobaksgaarden – byens kulturhus, som byder på spændende oplevelser for både store og små.

Her kan du opleve koncerter med kendte og lokale kunstnere, teaterforestillinger, biograf, kunstudstillinger og inspirerende foredrag. Der er altid noget på programmet, uanset om du er til musik, film eller kunst.

Inden eller efter et arrangement kan du besøge den hyggelige Café Tobaksgaarden, hvor der serveres mad og drikke i afslappede rammer.

Tobaksgaarden ligger kun få minutter fra campingpladsen, og er et oplagt udflugtsmål, hvis du vil kombinere dit ophold ved vandet med en god kulturel oplevelse i Assens.

Et hus med historie

Tobaksgaarden slog dørene op som kulturhus i 2004, men bygningen rummer en spændende historie.
Oprindeligt blev den opført som tobaksfabrik under tobaksfabrikant Georg Gundersen, der overtog ejendommen i 1880 og startede tobaksproduktion i 1883. I mange år var Tobaksgaarden en vigtig arbejdsplads i Assens, indtil fabrikken flyttede ud i 1990’erne.

Herefter blev bygningerne overdraget til kommunen for et symbolsk beløb, og takket være en stor lokal indsats med støtte fra fonde, foreninger og erhvervsliv kunne Tobaksgaarden genopstå som kulturhus.
I dag råder huset over ca. 3.000 m² med biograf, musik- og teatersal, udstillingslokaler, møderum og café – og fungerer som et samlingssted for hele byen og dens gæster.

Hvor ligger Tobaksgaarden i Assens?

Tobaksgaarden ligger blot 1200 meter fra CityCamp Assens Strand. Se kortet herunder og klik på det for at åbne Google Maps med rutevejledning.

Du kan også læse mere på deres hjemmeside her.

Adresse:
Tobaksgården 7, 5610 Assens

Gåafstand:
15 minutter.

Cykelafstand:
5 minutter.

Afstand i bil:
4 minutter.

Kan vi hjælpe dig?

Ring eller skriv til os hvis du sidder med spørgsmål. Vores mål er, at du får den bedste ferie!

Med venlig hilsen

Fra venstre på billedet:

Per, Gitte, Louise & Josephine